| Israels
historie
- en kronologisk præsentation
1.
Tidlige tider (1000 f.v.t. - 135)
Ca. 1000 (f.v.t.)
- De jødiske kongedømmer
Kong David regerede med Jerusalem som hovedstad over
Judæa, det første samlede rige i et område,
der omtrent svarede til det nuværende Israel
inkl. Vestbredden. Efter Davids søn, Salomons,
død i år 931 f.v.t. splittedes riget
i to, Judæa i syd og Israel i nord.
722 (f.v.t.) - Assyrerne
Assyrerne, et magtfuldt folk fra det nordlige Mesopotamien
(i dag det nordlige Irak) invaderede det nordlige
kongedømme, Israel, og deporterede jøderne
til andre egne af det assyriske imperium. Kongeriget
Israel gik til grunde.
586 (f.v.t.) -
Babylonerne
Den babylonske konge, Nebukadnesar II, indtog
Jerusalem efter det assyriske imperiums fald. Judæas
mest indflydelsesrige jøder blev deporteret
til Babylon (i det sydlige Mesopotamien, i dag Irak),
og det første jødiske tempel i Jerusalem
blev ødelagt.
Salomons
kongerige, det delte kongerige og Judæa på
makkabæernes tid (de præcise grænser
er behæftet med en vis usikkerhed). Den røde
linie angiver de moderne grænser omfattende
Israel, Gaza, Vestbredden og Golan-højderne.
538 (f.v.t.) - Perserne
Kong Kyros af Persien (i dag Iran) erobrede
hele det babylonske imperium, lod eksiljøderne
vende hjem fra Babylon, og accepterede en form for
jødisk selvstyre i Jerusalem, hvorefter det
jødiske tempel blev genopbygget.
332 (f.v.t.) - Grækerne
Den græsk-makedonske hersker Aleksander
Den Store knuste det persiske imperium og erobrede
herved også Judæa. Efter Aleksanders død
deltes det hellenske (græske) imperium i tre,
og jøderne i Judæa blev klemt mellem
rivaliserende græske herskere.
164 (f.v.t.) - Makkabæerne
En jødisk stamme, "makkabæerne,"
gjorde oprør imod den hellenske besættelse,
og fra 142 f.v.t. og ca. 80 år frem var Judæa
igen en selvstændig, jødisk stat.
63 (f.v.t.) - Romernes
indtog
Romerne invaderede Grækenland, og besejrede
også det hellenske seleukide-rige i Mellemøsten.
Trods en slags jødisk selvstyre i Jerusalem
regeredes Judæa i realiteten fra Rom.
Model
af Jerusalem på det andet tempels tid.
37 (f.v.t.)
- Herodes Den Store
Efter et fejlslagent jødisk oprør
gjorde romerne Judæa til en regulær romersk
provins og indsatte den jødiske Kong Herodes
Den Store som administrator. Efter hans død
i år 4 (f.v.t.) deltes provinsen op mellem Herodes'
sønner. Den ene, Herodes Antipas, som kendes
fra det nye testamente, administrerede Galilæa
i nord og Perea i øst (Jordanflodens østbred,
i dag en del af staten Jordan).
70 -
Jerusalems ødelæggelse
Den romerske Kejser Titus knuste endnu et
jødisk oprør. Det jødiske tempel
og resten af Jerusalem blev lagt i ruiner. En gruppe
særligt hårdnakkede jøder søgte
tilflugt på bjerget Masada, men blev tre år
efter besejret af romerne.
135 - Judæa
omdøbes til Palæstina
Under et sidste, jødisk oprør
mod romerne (Bar Kochva-revolten) kom Jerusalem for
en kort, 3-årig, periode igen under jødisk
kontrol. Efter romernes uundgåelige, knusende
sejr blev mange hundrede tusinde jøder enten
landsforvist, solgt som slaver eller dræbt.
Den romerske Kejser Hadrian jævnede Jerusalem
med jorden, og jøder blev forment adgang til
byen.
For definitivt at eliminere det jødiske
tilhørsforhold til landet, omdøbte romerne
Judæa til "Palaestina," et ord, der
menes at være afledt af ordet "filistre,"
et folk fra Kreta, der tusind år før
huserede på Judæas middelhavskyst. Der
levede dog fortsat jøder i området, og
knap 100 år senere fik jøderne igen adgang
til Jerusalem.
Templets
ødelæggelse i år 70 (malet af Francesco
Hayez, 1867).
Fortsæt:
Kapitel 1 - Tidlige tider - Side 2
Tilbage
|
