Untitled Document
|
Israels
historie
- en kronologisk præsentation
5.
Fredsprocessen i krise (2006 - 2009)
2006 - Hamas kommer til magten
Siden det palæstinensiske selvstyre blev
etableret i 1994, er der blevet afholdt præsident-
og parlamentsvalg to gange. Første gang, i
1996, vandt Yasser Arafat præsidentposten, mens
hans Fatah-parti sikrede sig majoriteten i det palæstinensiske
parlament. Det største oppositionsparti, Hamas,
boykottede valget.
|
|
Hamas-tilhængere
flager ved
vælgermøde, januar 2006. |
Ved det næste præsidentvalg, afholdt
i 2005, vandt Mahmoud Abbas, som havde overtaget ledelsen
af Fatah efter Arafats død i 2004. Fatah var
igen spået en let sejr ved parlamentsvalget
i januar 2006, så det overraskede hele det internationale
samfund (og måske også Hamas selv), da
islamisterne vandt mere end halvdelen af mandaterne.
Forhandlinger om en samlingsregering med Fatah, der
sad på præsidentposten, brød snart
sammen, og Hamas dannede regering alene, under ledelse
af premierminister Ismail Haniyeh. Da Fatah hidtil
havde kontrolleret både præsidentembedet
og parlamentet, var magtfordelingen mellem de to institutioner
aldrig blevet præcist defineret, og der opstod
hurtigt stridigheder om, hvem der egentlig bestemte
hvad.
|
|
Ismail
Haniyeh fejrer Hamas'
valgsejr, januar 2006. |
Situationen kompliceredes yderligere af, at en stor
del af selvstyrets budget blev dækket af USA
og EU, der begge betegnede Hamas som en terror-organisation.
Og da Hamas, med Israels ødelæggelse
som sit officielle mål, fortsat nægtede
at acceptere det internationale samfunds krav om anerkendelse
af Israel, afstandstagen fra terror og overholdelse
af selvstyrets tidligere indgåede aftaler med
Israel, valgte donorlandene at suspendere al økonomisk
støtte til det palæstinensiske selvstyre.
For at undgå selvstyrets totale kollaps, udviklede
man dog efter nogle måneder en alternativ måde,
hvorpå midler kunne kanaliseres direkte til
præsident Abbas' kontor, udenom den demokratisk
valgte Hamas-regering.
2006 - Den anden Libanon-krig
Den. 12. juli 2006 rettede den iransk-støttede,
shiamuslimske milits, Hizbollah, et angreb ind over
grænsen fra Libanon. I ly af et heftigt raketbombardement
imod beboelsesområder i det nordlige Israel
angreb Hizbollah-guerillaer en israelsk militærpatrulje,
dræbte otte soldater og kidnappede to.
|
|
Israel
angriber Beiruts inter-
nationale lufthavn, juli 2006. |
Israels nyligt tiltrådte premierminister,
Ehud Olmert, krævede de to soldater frigivet.
Da det ikke skete, beordrede Olmert hæren til
at angribe Hizbollahs positioner i Sydlibanon. Natten
til den 13. juli satte israelske bombefly hovedparten
af Hizbollas langtrækkende iranske missiler
ud af spil. Den libanesiske milits svarede igen ved
at affyre hundredvis af kortrækkende raketter
mod byer i det nordlige Israel. Israelske fly bombede
Hizbollahs hovedkvarter i Beirut, samt veje, broer
og anden strategisk infrastruktur.
Da Hizbollah systematisk skjulte sine militærinstallationer
blandt civile, gik kampene hårdt ud over den
libanesiske befolkning. Snart var op mod 800.000 mennesker
på flugt fra kampene i syd. Omvendt sendte Hizbollahs
raketregn 250.000 israelere på flugt fra det
nordlige Israel, mens en halv million sad stuvet sammen
i beskyttelsesrum.
|
|
Brand
efter raketangreb på Nahariya i
det nordlige Israel, 13. juli 2006. |
Strategien med at knække Hizbollahs moral
gennem intensive luftbombardementer virkede tydeligvis
ikke. Den israelske ledelse tøvede dog med
at indlede en større landoffensiv, og det endte
med nogle mindre kommando-operationer, som mødte
overraskende massiv modstand og opnåede meget
lidt.
Det internationale diplomati havde siden krigens
udbrud arbejdet på højtryk for at få
en våbenhvileaftale på plads. Den 11.
august vedtog FN's sikkerhedsråd resolution
1701, som krævede et stop for kamphandlingerne
og en tilbagetrækning af både Israels
og Hizbollahs styrker fra det sydlige Libanon. En
international fredsbevarende styrke skulle derefter,
i samarbejde med den libanesiske hær, holde
Hizbollah væk fra den israelske grænse.
|
|
Omfattende
ødelæggelser i det sydlige
Beirut, august 2006. |
Sidstnævnte blev nok Israels mest håndgribelige
udbytte af en krig, der på alle måder
havde været bekostelig. Libanon talte officielt
knap 1200 "civile" dræbte (hvormange
heraf reelt var Hizbollah-guarillaer er ukendt). Israel
kunne tælle 117 dræbte soldater og 44
civile. Flere tusinde blev såret på begge
sider. Israels voldsomme reaktion på kidnapningen
af de to soldater, hvis lig først blev returneret
som del af en senere fangeudveksling, kom helt tydeligt
bag på Hizbollah. Der har siden været
overvejende ro ved Israels nordlige grænse.
2007 - Hamas overtager Gaza
Gentagne forsøg på at danne
en samlingsregering mellem de to palæstinensiske
partier, Fatah og Hamas, siden sidstnævntes
valgsejr i januar 2006,
var slået fejl.
|
|
Abbas
og Haniyeh fejrer
deres samlings-
regering, 17. marts 2007. |
Efter et attentatforsøg mod den nye premierminister,
Ismail Haniyeh fra Hamas, og Mahmoud Abbas' trusler
om at udskrive nyvalg, brød der voldelige kampe
ud mellem tilhængere af de to grupperinger i
Gaza, med adskillige dræbte til følge.
Kampene fortsatte, indtil det i foråret, ved
saudi-arabisk mellemkomst, lykkedes parterne at indgå
aftale om en fælles regering. Men stridighederne
brød snart ud igen mellem de to fraktioners
væbnede militser, og kostede i perioden marts-maj
flere end 100 mennesker livet.
|
|
Hamas'
militsfolk poserer på Abbas'
Gaza-kontor, juni 2007. |
I juni 2007 optrappedes kampene yderligere, med angreb
på de to fraktioners lederes embedsboliger samt
administrative og militære hovedkvarterer. Politiske
modstandere blev henrettet offentligt, i flere tilfælde
ved at blive smidt ud fra høje bygninger.
Den 14. juni kontrollerede Hamas' militser det meste
af Gazas sikkerhedsinfrastruktur. Mahmoud Abbas erklærede
undtagelsestilstand og opløste samlingsregeringen.
Hamas havde nu fuld kontrol over Gaza. Opgøret
havde kostet flere hundrede mennesker livet, herunder
mange civile. Det palæstinensiske selvstyre
var nu de facto delt i to: Hamas-regeringen i Gaza
og Abbas' Fatah-dominerede regering på Vestbredden.
De sidste afsnit, der dækker begivenhederne
op til i dag, er under udarbejdelse.
Tilbage
Tilbage
til Indledningen
|
Untitled Document
|