Untitled Document
Main PageHistory of  IsraelTime LineDocumentsMore ReadingLinksAbout
 

Untitled Document

Indledning

1. Tidlige tider
(1000 f.v.t. - 1917)

   Side 1
   (1000 f.v.t. - 135)

   Side 2
   (313 - 1917)

2. Israels oprettelse (1880 - 1947)

3. Den nye stat
(1947 - 1974)

 

 


Israels historie
- en kronologisk præsentation


1. Tidlige tider (1000 f.v.t. - 135)

Ca. 1000 (f.v.t.) - De jødiske kongedømmer
Kong David regerede med Jerusalem som hovedstad over Judæa, det første samlede rige i et område, der omtrent svarede til det nuværende Israel inkl. Vestbredden. Efter Davids søn, Salomons, død i år 931 f.v.t. splittedes riget i to, Judæa i syd og Israel i nord.

722 (f.v.t.) - Assyrerne
Assyrerne, et magtfuldt folk fra det nordlige Mesopotamien
(i dag det nordlige Irak) invaderede det nordlige kongedømme, Israel, og deporterede jøderne til andre egne af det assyriske imperium. Kongeriget Israel gik til grunde.

586 (f.v.t.) - Babylonerne
Den babylonske konge, Nebukadnesar II, indtog Jerusalem efter det assyriske imperiums fald. Judæas mest indflydelsesrige jøder blev deporteret til Babylon (i det sydlige Mesopotamien, i dag Irak), og det første jødiske tempel i Jerusalem blev ødelagt.


Salomons kongerige, det delte kongerige og Judæa på makkabæernes tid (de præcise grænser er behæftet med en vis usikkerhed). Den røde linie angiver de moderne grænser omfattende Israel, Gaza, Vestbredden og Golan-højderne.

538 (f.v.t.) - Perserne
Kong Kyros af Persien (i dag Iran) erobrede hele det babylonske imperium, lod eksiljøderne vende hjem fra Babylon, og accepterede en form for jødisk selvstyre i Jerusalem, hvorefter det jødiske tempel blev genopbygget.

332 (f.v.t.) - Grækerne
Den græsk-makedonske hersker Aleksander Den Store knuste det persiske imperium og erobrede herved også Judæa. Efter Aleksanders død deltes det hellenske (græske) imperium i tre, og jøderne i Judæa blev klemt mellem rivaliserende græske herskere.

164 (f.v.t.) - Makkabæerne
En jødisk stamme, "makkabæerne", gjorde oprør imod den hellenske besættelse, og fra 142 f.v.t. og ca. 80 år frem var Judæa igen en selvstændig, jødisk stat.

63 (f.v.t.) - Romernes indtog
Romerne invaderede Grækenland, og besejrede også det hellenske seleukide-rige i Mellemøsten. Trods en slags jødisk selvstyre i Jerusalem regeredes Judæa i realiteten fra Rom.


Model af Jerusalem på det andet tempels tid.

37 (f.v.t.) - Herodes Den Store
Efter et fejlslagent jødisk oprør gjorde romerne Judæa til en regulær romersk provins og indsatte den jødiske Kong Herodes Den Store som administrator. Efter hans død i år 4 (f.v.t.) deltes provinsen op mellem Herodes' sønner. Den ene, Herodes Antipas, som kendes fra det nye testamente, administrerede Galilæa i nord og Perea i øst (Jordanflodens østbred, i dag en del af staten Jordan).

70 - Jerusalems ødelæggelse
Den romerske Kejser Titus knuste endnu et jødisk oprør. Det jødiske tempel og resten af Jerusalem blev lagt i ruiner. En gruppe særligt hårdnakkede jøder søgte tilflugt på bjerget Masada, men blev tre år efter besejret af romerne.

135 - Judæa omdøbes til Palæstina
Under et sidste, jødisk oprør mod romerne (Bar Kochva-revolten) kom Jerusalem for en kort, 3-årig, periode igen under jødisk kontrol. Efter romernes uundgåelige, knusende sejr blev mange hundrede tusinde jøder enten landsforvist, solgt som slaver eller dræbt. Den romerske Kejser Hadrian jævnede Jerusalem med jorden, og jøder blev forment adgang til byen.

For definitivt at eliminere det jødiske tilhørsforhold til landet, omdøbte romerne Judæa til "Palaestina", et ord, der menes at være afledt af ordet "filistre", et folk fra Kreta, der tusind år før huserede på Judæas middelhavskyst. Der levede dog fortsat jøder i området, og knap 100 år senere fik jøderne igen adgang til Jerusalem.


Templets ødelæggelse i år 70 (malet af Francesco Hayez, 1867).

Fortsæt: Kapitel 1 - Tidlige tider - Side 2


Tilbage

 

Untitled Document


   

 For an English version
 of this website visit
 History-of-Israel.org

 

 

 

 

Untitled Document

 
Teksten på denne side tilhører IsraelsHistorie.dk, men må med tydelig kildeangivelse kopieres og bruges til ikke-kommercielle formål.
Materialet (bortset fra kortere uddrag) må ikke offentliggøres i nogen form uden skriftlig tilladelse.